Bøger, artikler og rapporter

10 færdigheder

Børn lærer en masse af at beskæftige sig med kunst og kultur. Canadiske Lisa Phillips har skrevet en lille publikation om 10 af de færdigheder, børn får ud af at beskæftige sig med kunst og kultur. Copenhagen Kids har oversat denne publikation til dansk.

SamVærk

I 2012 arrangerede Copenhagen Kids samtidskunstfestivalen SamVærk på Frue Plads i København. SamVærk var en kunstfestival for, med og af børn og unge, som med festivalen fik mulighed for lade deres egne fortællinger og kreativitet komme til udtryk for offentligheden. Efter festivalen udarbejdede Copenhagen Kids en rapport om, hvordan børn og unge kan få en stemme i byens kulturelle liv via kunst og arkitektur.

Kulturrygsækken

Kulturrygsækken er et projekt i Copenhagen Kids, der samler og formidler københavnske kulturtilbud til skoler og institutioner i København. I skoleåret 2011-12 bragte Kulturrygsækken kulturtilbud direkte ud i skoler og institutioner og åbnede samtidig dørene for et besøg på byens teatre, biografer, spillesteder og museer. Erfaringerne og resultaterne fra det første år er blevet samlet i en rapport.

KULTfrivillig

Under overskriften ”KULTfrivillig seminar – frivillighed mellem fantasi, filantropi og filosofi” afholdte vi, Copenhagen Kids i december 2011 et seminar, der satte fokus på, hvordan man kan arbejde med frivillige inden for den kulturelle verden med hovedvægt på København.

Formåletmed seminariet var, at blive klogere på de muligheder, der ligger i at arbejde med kulturelle frivillige og samtidig give konkrete redskaber til, at arbejde videre med organisering, rekruttering og motivation af frivillige.

Den viden, der blev indsamlet om kulturelle frivillige forud for seminariet, samt de diskussioner og pointer, der kom frem på seminariet, er efterfølgende samlet og udgivet i en pjece udarbejdet kursus- og konsulent virksomheden Ingerfair i samarbejde med Copenhagen Kids.

Arrangør af seminariet var Copenhagen Kids i samarbejde med Københavns Projekthus, Ingerfair og AFUK –  Akademiet for utæmmet kreativitet.

Arrangementet var støttet af Socialministeriets pulje for EU´s frivillighedsår.

Visionsseminar

I oktober 2010 afholdte Copenhagen Kids et visionseminar, hvor en række relevante personer tog pulsen på den københavnske børne- og ungekultur.